Risiko for skybrud

Selvom dagen er startet flot mange steder, kan det blive en våd afslutning på weekenden.

388
Med en sigtbarhed som på billedet kan det nok være nødvendigt med både radar og en tændt GPS. Foto: Arkiv.

Det kan være et god idé at finde gummistøvlerne frem, hvis man skal udenfor sidst på weekenden mange steder i Nordjylland.

Danmarks Meteorologiske Institut har søndag morgen udsendt risikomelding for lokale skybrud og torden over det meste af landet, fra middagstid og frem til klokken 20 i aften.

I det nordjyske ser kun Thisted og Læsø Kommune ud til at gå fri.

Risikomelding fra DMI søndag. Foto: DMI.

Meteorologerne skriver i deres melding, at der er ‘risiko for tordenbyger og lokale skybrud. Det kan lokalt falde mellem 15 og 25 mm regn på 30 minutter’.

Ved skybrud bør man være opmærksom på, at lavtliggende områder som for eksempel kældre, vejbaner og viadukter kan oversvømmes.

Torden medfører risiko for lynbrande og fejl på elektriske systemer.

DMI minder folk om, at man skal søge ly for tordenvejret indenfor eller i en bil med lukkede døre og vinduer.

Søg ikke under træer og undgå at bade eller at færdes på store åbne områder som fodboldbaner, når lyn og torden nærmer sig.

DMI forventer ikke voldsomt vejr.

Kilde: TV2 Nord.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments