Restauratøren fylder rundt

Praktisk taget alle lokale ved, hvem dagens runde fødselar er, så en grundigere præsentation er unødvendig, men derfor skal restauratør Ejvind Kjeldsen Jensen nu alligevel have et par ord og ikke mindst en lykønskning på sin 60 års fødselsdag.

937
Restauratør Ejvind Kjeldsen Jensen i det miljø, som er udgangspunktet for hans virksomhed med Café og Restaurant Lilleheden. Foto: Hjørring ErhvervsCenter.

Restaurant Lilleheden er som bekendt beliggende på Hjørringgade i Hirtshals med servering ud mod Den Grønne Plads, hvor den har været at finde siden 1981, hvilket ikke mindst er takket være indsatsen fra indehaver Ejvind Kjeldsen Jensen.

Restauratør Ejvind Kjeldsen Jensen, som i dag fylder 60 år, er garant for de gode oplevelser på Restaurant Lilleheden i Hirtshals. Foto: Arkiv.

Hvor velrenommeret en virksomhed dagens 60 års fødselar driver, kan man blandt andet forvisse sig om via anmeldelser, idet restauranten har 5,5 ud af 6 mulige stjerner og masser af positive kommentarer hos Dinnerbooking. Fødselaren er tillige kendt for flere flotte sejre ved kåringen af Årets Sild. Ejvind Kjeldsen Jensen er desuden søn af Kaj Jensen, der grundlagde et par hæderkronede butikker i Hirtshals.

Når fødselarens virksomhed, som drives sammen med fru Mona Kjeldsen Jensen, nu både er så velkendt, vellidt og velbesøgt, skal vi ikke her bruge flere linjer på den side af sagen, men blot ønske et kæmpe tillykke til Ejvind Kjeldsen Jensen.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments