Renlivet råhygge ved strandfesten i Tornby

Allerede kl. 13.00 åbnede baren og børnene kunne gå på skattejagt, men kl. 14.00 blev strandfesten officielt åbnet ved bådehuset hos Tornby Bjergelav.

24

Børnene var allerede i gang med skattejagt og de to barer forlængst åbnet, da Maj-britt Rose Olsen, som er formand for Tornby Turistforening, åbnede strandfesten med en fantastisk historie om fladbådens historie, hvilket skete kl. 14.00 i bådehuset ved Tornby Bjergelav.

Maj-britt Rose Olsens tale var udformet, som om den blev holdt af fladbåden selv og som allerede antydet handlede om dens egen 136 år lange historie fra dens bygning til restaureringen af de unge mænd i det nuværende Bjergelav, hvilket fremkaldte både smil og rørte tårer i bådehuset ved Tornby Strand. Til stede ved åbningen af strandfesten var også folk fra bjærgelaugene i Uggerby og Tversted.

Planen var nemlig, at de tre mandskaber skulle have roet om kap i fladbådene, men selv om Hirtshals Redningsstation var til stede, valgte man på grund af den friske vind at aflyse sejladsen ved Tornby Strand. Til gengæld er humøret i skrivende stund højt før aftenens helt store fest først med spisning og dernæst musik af Kristoffer Lundholm som opvarmning til No Good.

Der er allerede midt på eftermiddagen masser af gang i de to barer, hvoraf den ene er indrettet i det stråtækte pakhus og den anden i selve bådehuset, der bindes sammen af det store telt. I bådehuset kommer Bjergelavets flotte nye skibsklokke, som de i dagens anledning fik af Tornby Turistforening, utvivlsomt til at hænge.

Forbjergere og gæster er tydeligvis ligeså opsatte på at få en god fest som os fra FlaskePosten. Kom derfor frisk fra nær og fjern til klitten!

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments