Release Party for Tversted Jazzy Days 2016

Lørdag aften var der Release Party for Tversted Jazzy Days 2016 i og omkring bådehuset hos Tversted Bjærgelaug.

23

Ved det festlige Releasse Party spillede Organic3, der består af Niels Ole Sørensen på hammond b3, Uffe Steen på guitar og Esben Bach på trommer. Desuden havde de fantastiske Mathias Heise med på mundharpe. Han er bare 23 år og var med på festivalen sidste år.

Ud over selve programmet, som vi bringer mere udførligt lidt senere her på den lokale webavis, da det igen bliver helt vanvittigt ambitiøst med en blanding af de bedste danske jazzmusikere og nogle helt fantastiske udenlandske navne, hvoraf flere aldrig tidligere har spillet her til lands, blev der præsenteret nye t-shirt samt øl og vin.

Noget helt nyt i år bliver det også, at Tversted Jazzy Days faktisk laver deres helt egen rom i samarbejde med den velrenommerede Risgaard Vinhandel.

Formand Niels Ole Sørensen fortalte desuden, at de den 12. august kører arrangementet Jazz & Food, som vi tidligere har omtalt på FlaskePosten.

Her spiller Gunde on Garner samt Jazzy all Stars. Begge bands spiller kendte hits i jazzarrangementer. Lokale madentusiaster laver og sælger lækker mad.

Meget mere om programmet kan findes via linket her: Tversted Jazzy Days 2016

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments