Registrering af bunkers iværksat i Hirtshals og Tversted

Efterårets og vinterens traditionelle registreringer af bunkers er iværksat både i Hirtshals og Tversted. 

403

Årets første tur med registreringer af bunkers var i selskab med Bunkergruppens faste mand i Tversted, den lokale freelance bunkernørd Kasper Wæhrens.

– Dagen stod på GPS-registrering og registrering af “Flanke-stellung Tversted”, der er den ydre østlige flanke-sikring til det store kanon-batteri i Tversted, fortæller Flemming Hammer fra Bunkergruppen.

– Stillingen bestod af tre bunkers og en træbarak, samt en 1,5 meter høj vold bag stillingen til sikring imod angreb fra landsiden. To stk. bunkere af typen “F-stand”, der er en flankesikrings-bunker og i midten en “58-c” der er en maskingevær-bunker. Alle tre bunkere var færdigbygget i efteråret 1943 og var udstyret med maskingevær m 42 og havde en fast vagtstyrke døgnet rundt på fire mand, tilføjer Flemming Hammer.

– De tre bunkere er stadig intakte, dog er de to f-stand på hver side af maskingevær-bunkeren, tildækket under ca. 40 cm. sand og tidens tand og frostskader har vist sig på den midterste maskingevær-bunker, noterer Flemming Hammer.

Støttestillingen ligger godt gemt oppe i klitrækken, placeret langt fra de kendte stier omkring 850 meter øst for Tversted Søerne.

1 Kommentar
Inline Feedbacks
View all comments
Leif
6 år siden

Var det ikke en god ide`at åbne en intakt bunker for offentligheden som det ses på vestkysten.
Kunne være et turistmål, der findes jo masser af effekter fra besættelsestiden som man kunne komme ind i den . Det er bare med at komme igang,bunkerne er af historisk betydning.