Regionspolitikere i omdrejninger

Regionsrådet i Region Nordjylland tæller 41 medlemmer og er normalt samlet i en stor mødesal i Regionshuset i Aalborg, når den politiske dagsorden skal drøftes. Men tingene var vendt noget på hovedet tirsdag, da det første regionsrådsmøde blev afviklet under Covid-19 situationen.

209

For at begrænse smitterisikoen var kun partiernes gruppeformænd samlet med regionsrådsformanden, direktionen og en sekretariatschef.

Andre regionspolitikere fulgte mødet på video fra øvrige lokaler i Regionshuset, og nogle havde valgt helt at blive hjemme og deltage i mødet på Skype over computeren.

Med lidt tekniske udfordringer lykkedes det næsten alle politikere at komme med til mødet i både lyd og billede. Hos de politikere, hvor der var knas med teknikken, skal forklaringen formentlig findes i en utilstrækkelig internetforbindelse i hjemmet.

Et referat af mødet bliver tilgængeligt, ligesom det også vil være muligt at høre mødet på en lydoptagelse på www.rn.dk.

Næste politiske møde i Region Nordjylland er forretningsudvalgsmødet 6. april, der gennemføres på samme vis.

Om regionsrådsmødet 28. april også er underlagt samme forholdsregler kommer an på den generelle udvikling i Covid19-situationen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments