
I den forgangne weekend stillede Hirtshals Dartklub med hele 12 deltagere ved Regionsmesterskaberne i Øster Brønderslev.
Lørdag startede med mix double og her stillede Hirtshals med 3 par, Ove/Anne Marie, Finn/Sanne og Rene/Merethe. Det lykkedes for Rene og Merethe at spille sig i finalen, hvor de desværre tabte en tæt kamp med 3-2.
Lørdag eftermiddag var der Herre og Dame double, og igen fik Hirtshals klubben markeret sig med flere flotte sejre. Bedst gik det dog for damerne, da det lykkedes Sasha og Sanne at få en tredieplads, mens Anne Marie og Merethe tog andenpladsen.
Søndag var der så Herre og dame singler, og heller ikke her holdt Hirtshals Dartklub sig tilbage. I Herre rækken blev Jeppe Stolt nr. 2 i B slutspillet, mens Anne Marie Løth kan kalde sig Regionsmester efter at have vundet dame rækken. Jeppe fik også en pris for dagens højeste lukning, som var på 144.
Så en godkendt præstation ved weekendens stævne af Hirtshals Dartklub, som nu kan gå i træningslejr, inden næste sæson starter.