Region Nordjylland har etableret et psykosocialt beredskab for medarbejderne under coronapandemien.
En krise som den nuværende pandemi øger stressbelastningen for personalet i sundhedsvæsenet, og derfor er der særlig grund til at være klar til at tage hånd om dem. Jan Mainz, direktør for Kvalitet og Patientsikkerhed i Psykiatrien i Region Nordjylland, er tovholder på indsatsen.
– Selvom sundhedspersonale generelt er vant til at håndtere pressede situationer, så er vi nu i en situation, hvor personalet ikke kun kortvarigt og afgrænset er i en øget stresstilstand. Det kan skabe øget risiko for akut og kronisk stress, sygefravær til skade for både den ansatte, den ansattes familie såvel som for det samfund, der under pandemien har hårdt brug for den ansattes tilgængelighed og kompetencer, siger Jan Mainz.
I forlængelse af corona-pandemien er der således allerede nu lavet undersøgelser af de psykiske påvirkninger blandt sundhedspersonalet på et hospital i Wuhan. Her viste 13,5 procent udviste tegn på depressiv lidelse, 24,1 procent udviste tegn på angstlidelse og 29,8 procent udviste tegn på stress.
– Derfor er det også ekstremt vigtigt, at vi er klar til både at yde en forebyggende indsats, støtte personale med krisehjælp og levere akutte indsatser, hvis der skulle blive brug for det, siger Jan Mainz.
Næstformand i Region Nordjyllands Hovedudvalg og fællestillidsrepræsentant for sygeplejerskerne på Regionshospital Nordjylland, Bente Yder, glæder sig på medarbejdernes vegne over, at der er hurtigt er stablet et psykosocialt beredskab på benene i denne krisesituation.
– Vi står i en ekstrem situation, hvor det er vigtigt for medarbejderne, at de har et sikkerhedsnet under dem. Mange medarbejderne står pludselig med nye opgaver, som de kan være utrygge ved, og risikoen for at lave fejl vil være større, ligesom man kan komme ud for traumatiske oplevelser. Nu har vi et setup, hvor medarbejderne kan søge hjælp, siger Bente Yder.
Indsatsen hviler på fire ben
Region Nordjyllands psykosociale beredskab kommer til at stå på fire ben. Det første ben er forebyggende og er en ekstra arbejdsmiljøindsats relateret til den aktuelle situation, og den bliver håndteret af ledere og arbejdsmiljøorganisationen.
Det andet ben er virtuelle gruppebaserede indsatser i form af debriefing eller faglig supervision efter eksempelvis traumatiserende hændelser.
Det tredje ben er individuelle indsatser i form af psykisk førstehjælp ved f.eks. langvarig overbelastning, der akut manifesterer sig, eller en akut traumatisk oplevelse.
Det fjerde ben er henvisning til Psykiatrisk Skadestue ved personale, der er så svært psykisk belastet, at de ville høre under skadestuens normale målgruppe.
– Hvis medarbejderne får brug for hjælp, så vil indgangen til hjælp komme til at gå gennem deres leder eller arbejdsmiljøorganisation, der vil have både en mail og et telefonnummer at henvende sig på, og så vil der foregå en visitation af henvendelserne. Derudover vil blive oprettet en døgnåben psykosocial krisetelefon, fortæller Jan Mainz.
Det psykosociale beredskab vil være udrullet i løbet af næste uge.
