Regeringens turismestrategi kan styrke hele området ved Hirtshals

Regeringens nyligt fremlagte turismestrategi rummer ifølge Jesper kamp Kruse fra Campaya.dk flere positive elementer, der kan styrke udlejningen af sommerhuse og ferieboliger også ved Tornby, Tversted og Hirtshals.

6

Som bekendt fremlagde regeringen tidligere på ugen en ny turismestrategi. Strategien indeholder flere tiltag, som fra perspektivet hos det store udlejningssite Campaya.dk er særdeles positive for turismeindustrien også i området ved Tornby, Tversted og Hirtshals.

– Det skal forstås med afsæt i det, jeg flere gange hen over sommeren har informeret jer hos FlaskePosten om, nemlig at der har været enorm stor efterspørgsel på sommerhusene i jeres område og decideret sommerhusmangel i flere perioder hen over sommeren, fortæller Jesper Kamp Kruse.

Sommerhuse_FlaskePosten_2
Sommerhusene øverst er ved Tornby,
mens dette er ved Fyrklit i Hirtshals.

– Vi mener derfor, at det er særligt positivt, at der lægges op til en liberalisering af planloven, så det bliver lettere at etablere sommerhuse i de populære områder tæt ved kysten. Sommerhusene tæt ved Skagerrak er enormt efterspurgte, og det vil helt sikkert tiltrække flere turister til Hirtshals, hvis der kommer flere af de populære sommerhuse. Vi kan sagtens leje mange flere ud, fastslår Jesper Kamp Kruse.

Herudover ser de hos Campaya.dk det også som meget positivt, at der lægges op til en forhøjelse af bundfradraget på udlejningen af sommerhuse med 5000 kroner, så en større del af lejeindtægten bliver skattefri. Det gør det mere attraktivt for sommerhusejerne at leje deres huse ud.

Det er ifølge Jesper Kamp Kruse et enormt vigtigt indsatsområde, og i området ved Hirtshals er der et meget stort antal sommerhuse, der ikke lejes ud, men kun bruges privat. Det endda selvom mange står ubenyttede hen i lange perioder. Det er med hans formulering enormt uhensigtsmæssigt, når efterspørgselen samtidig er så massiv. På sigt kunne de hos Campaya.dk derfor også godt tænke sig, at bundfradraget blev hævet endnu mere.

– Det er vores tanker helt overordnet og i kort form, men flere af regeringens andre indsatsområder ser vi også som gavnlige, lyder det afslutningsvis fra Jesper Kamp Kruse.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments