
Formand og urmager Jørgen Jensen bød velkommen og foreslog Advokat Olav Pedersen Advonord Hirtshals, som dirigent. Forsamlingen tilsluttede sig enstemmigt Olav Pedersen, som aftenens dirigent.
Derefter gik man over til den vedtægtsbestemte dagsorden:
Punkt 1. Formandens beretning blev godkendt, og er indsat i foreningens protokol. Kan på foranledning rekvireres på kontoret på Kystvejen 9 Hirtshals.
Punkt 2. Revisor Ole Petersen BDO. Hirtshals, fremlagde regnskabet, som viste et underskud før afskrivninger på 35.688 og efter afskrivning og finansomkostninger, et underskud på 97.039. Regnskabet blev enstemmigt godkendt. Regnskabet er indsat i foreningens protokol. Kan på foranledning rekvireres på kontoret kystvejen 9.
Punkt 3. Der var ingen beretning og regnskab fra udvalg, der har ikke været nedsat udvalg.
Punkt 4. Behandling af forslag, fremsat af bestyrelsen. Bestyrelsen for Hirtshals Handelsstandsforening foreslår til generalforsamlingen den 24. februar 2015, følgende ændringer i vedtægterne: Foreningens navn ændres til Hirtshals Handel & Erhverv. Herefter vil vedtægternes § 1 have følgende ordlyd:
Foreningens navn er Hirtshals Handel & Erhverv. Foreningen er oprindelig stiftet 1/9 1944 under navnet Hirtshals Handelsstandsforening. Foreningens hjemsted er Hirtshals.
Forsamlingens stemmeberettigede 31 medlemmer stemte for, og derfor kunne vedtægtsændringen gennemføres, uden ekstraordinær generalforsamling, jf. vedtægterne. Øvrige vedtægtsbestemmelser er uændrede.
Punkt 5. Der var ikke indsendt forslag fra medlemmer.
Punkt 6. Valg af bestyrelsesmedlemmer, her var Boghandler Kurt Jakobsen og Bankdirektør Niels Chr. Jacobsen på valg, begge blev genvalgt, uden modkandidater.
Punkt 7. Valg af suppleant til bestyrelsen, her var Butikschef af Kop og Kande, Anette Brix på valg, og her var der også genvalg uden modkanditater.
Punkt 8. Valg af revisor var også genvalg af BDO. Hirtshals, som foreningens revisor.
Punkt 9. Under eventuelt var der kritik af julebelysningen, som Skohandler Jens Jacob synes var blevet for dyrt. Formanden redegjorde for udgifterne til julebelysningen, som især bar præg af investeringen på 240.000 i lovbefalede sikkerhedsrelæer, som foreningen afdrager på. Der var 3 medlemmer der gav udtryk for at det var vigtigt med en pæn udsmykning af julebelysning, og det var vigtig at Hirtshals havde mange aktiviteter at byde på, så byen ikke nedgraderede sig selv, men tværtimod var en handelsvenlig, og livlig by. Jens Petersen Butik Jensine, spurgte til budgettet for 2015, som var behandlet på morgenmødet den 30. januar, her viser budget 2015 et beskedent overskud på 52.000 før afskrivninger, og et overskud på 2.000 som nettoresultat.
Olav Pedersen afsluttede herefter generalforsamlingen. Jørgen Jensen takkede dirigenten, og alle andre der havde hjulpet foreningen i 2014. Referent var Jens Brændgaard. Referatet er herefter underskrevet af dirigenten og referenten, og er indsat i foreningens protokol.






















































