Receptionist søges af Danland Hirtshals A/S til Fyrklit

Danland Hirtshals A/S søger en receptionist med flair for kundeservice og kontorarbejde ved Fyrklit.

1399

Stillingen er på mellem 15 og 30 timer om ugen afhængig af sæsonen på Fyrklit.

Danland Fyrklit består af 164 ejerlejligheder samt 12 hotelværelser og ligger midt i naturen med strand, vand og klitter.

Da vi går feriesæsonen i møde, søger vi en receptionist, der kunne tænke sig at være en del af vores team.

Dine kvalifikationer:

  • Du er udadvendt og positivt indstillet
  • Du formår at give en professionel og venlig service – også i stressede situationer
  • Du kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Du kan arbejde i Word og Excel samt lære bookingsystem
  • Du kan begå dig mundtligt og skriftligt på dansk, norsk, engelsk og tysk

Jobbeskrivelse:
Du vil få et spændende job, hvor du vil være i kontakt med Danland Fyrklits husejere og glade feriegæster.

Som receptionist har du ansvar for at kunne holde overblikket og være serviceminded selv i stressede situationer, således centerets mange gæster får en god oplevelse under deres ferie.

Det daglige arbejde i receptionen består af afholdelse og administrering af ind- og udtjekninger, alment kontorarbejde, rengøringsplanlægning, booking, kasserapportering, telefon og mail besvarelser, morgenmadsservering for hotelgæsterne og meget mere.
Weekendarbejde forekommer og vagterne ligger i tidsrummet 7.00 – 19.00.

Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til Centerchef Nikolai Møller på e-mail: nikolaimoller@danland.dk.

Jobsamtaler i uge 12 – stillingen tiltrædes snarest muligt.

Nikolai glæder sig til at læse din ansøgning, som du bedes sende til e-mail: nikolai.moller@danland.dk


Kilde: Jobindex.dk.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments