Reception med præsentation af Lokalhistorisk Årbog

Ved en reception fredag eftermiddag blev årets udgave af Lokalhistorisk Årbog præsenteret på Hirtshals Kro.

8

I lighed med tidligere år blev Lokalhistorisk Årbog præsenteret ved en reception, der fandt sted fredag eftermiddag på Hirtshals Kro. Ved den lejlighed fik formanden for Lokalhistorisk Selskab, Sigrid Nedergaard, overrakt en flot donation på 50.000 kr. fra Hirtshals Sparekasses Gavefond.

Lokalhistorisk Årbog rummede også denne gang en række forskelligartede artikler fra forskellige skribenter. Af emner kan blandt andet nævnes  Baronesserne og Havsgaard i Tornby, Den Gamle Station, Sommerhusene ved Kjul, mergellejet i Købsted, en 150 år gammel beskrivelse af Lilleheden fra Meir Aron Goldschmidt.

Reception_Årboh_Lokalhistorisk_FlaskePosten_2_740x493

Formanden for Skriftudvalget, Susanne Fibiger, præsenterer årets udgave af Lokalhistorisk Årbog. Som sædvanlig er der tale om en lang række artikler, som er et “must” for folk med lokalhistorisk interesse. Forsiden af årbogen er i øvrigt prydet med et foto af netop ovennævnte Havsgaard; også kaldet Baronessens villa.

Reception_Årboh_Lokalhistorisk_FlaskePosten_3_396x493

Årbogen frigives ved et arrangement i byrådssalen i det gamle rådhus i Hirtshals. Dette sker lørdag den 28. november fra 13.30 til 16.00. Her kan medlemmer af Lokalhistorisk Selskab afhente deres eksemplar af årbogen, og foreningen vil samtidig servere kaffe og brød.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments