Reception manager søges til Smyril Lines cruisefærge Norröna

Du kan nu søge stillingen som reception manager ombord på Norröna.

276

Du bliver en af to reception managers og en del af hotelafdelingens ledelsesteam. Du bliver en nøgleperson og kommer til at sætte præg på hotelafdelingen.

Reception manageren har et fælles ansvar for receptionen. I receptionen er der ca. 10 medarbejdere og du refererer til hotel manageren.

Primære arbejdsopgaver:
  • Daglig ledelse af receptionen
  • At skabe trivsel blandt medarbejderne
  • At lave vagtplan og koordinere arbejdet i receptionen
  • At kommunikere og koordinere arbejdet med andre afdelinger og hovedkontoret
Vi leder efter en manager, som:
  • Har interesse for turisme og er imødekommende
  • Har relevant erfaring og uddannelse
  • Er god til at kommunikere med rejsende fra forskellige lande
  • Taler dansk, engelsk og tysk
  • Kan lide at tilbyde service på et højt niveau ved bl.a. at tænke løsninger og give den rejsende en god oplevelse at tage med hjem
  • Du kan lide, at der er meget at lave og tager udfordringer med et smil
  • Du formår at koordinere arbejdet, lede og motivere dine medarbejdere
  • Du har et godt IT-kendskab
Om stillingen:

Der er tale om en fast stilling. Du arbejder 4 uger ombord og har fri i 4 uger.

Du får ansvaret for at sikre, at vores rejsende altid får en god oplevelse, når de tager kontakt til receptionen. Sammen med alle de andre medarbejdere ombord, får du ansvar for at gøre rejsen i Nordatlanten uforglemmelig for vores gæster.

Når du påmønstrer, bor du i enekahyt ombord på Norröna, og du vil arbejde 10 timer om dagen sammen med 90-100 kollegaer.

Vi tilbyder

Et jordnært miljø, hvor du vil få mulighed for at udvikle dig og opleve livet om bord på et cruiseskib i et internationalt miljø. Vi tilbyder dig en plads på det hold, der skal skabe den bedste atmosfære for gæsterne, ombord på Nordatlantens største passagerskib.

Løn efter aftale. Du starter i stillingen i februar/marts 2019.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 10. december 2018. Ansøgningen skal sendes til: starv@smyrilline.fo.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen at kontakte vores hotel manager, Pætur Trónd Thomsen, telefon +298 788 744.

Fakta

Smyril Line blev etableret i 1982 og er i dag en international virksomhed med afdelinger på Færøerne, Island, Tyskland og Danmark. Smyril Line ejer blandt andet cruise-færgen M/S Norröna, som er det største passagerskib i Nordatlanten.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments