Reception og åbning af Das deutsche Haus på Sindal Skole

Der var masser af ros fra leder og skolechef, da der denne torsdag var reception for det nye Das deutsche Haus i Sindal.

46

Der var masser af gæster og endnu flere rosende ord til initiativtagerne Vibeke Würtz Erlenbach, Heidi Mølgaard Jespersen og Helen Sørensen, da der denne torsdag kl. 13.00 var reception og åbning af Das deutsche Haus i Sindal.

Til stede var blandt andre repræsentanter for det store Goethe Institut i København, Lærerkreds Nord og forvaltningschef Peter Larsen fra Hjørring Kommune. Desuden var der interesserede kollegaer, borgere og ikke mindst da elever, som er de egentlige brugere af Das deutsche Haus.

Det var leder Birgit Amtoft fra fase 3 ved Sindal Undervisningssted, der bød velkommen til gæsterne, hvorefter Peter Larsen fik ordet og roste trekløveret bag Das deutsche Haus, som han så som en stor gevinst for hele Hjørring Kommune.

Fakta om Das deutsche Haus

Varighed: 9-13
Sted: Das deutsche Haus (indgang fra Danmarksgade)
Åbningsdage: Mandag og onsdag
Klassetrin: 5.,6. og 7. klasse
Fag: Tysk

Primære kompetenceområder og læringsmål:

  • Eleven har viden om brug af ord og udtryk om nære emner
  • Eleven kan stille og besvare enkle spørgsmål om nære emner
  • Eleven har viden om relevante spørgeord og strategier

Indhold og arbejdsform:

Med udgangspunkt i en legende og spillende tilgang til faget, er det hensigten at udvide og træne elevernes tyske ordforråd. Eleverne arbejder parvist og i grupper med:

  • Wordschatz zum Alphabet
  • Zahlen und Uhrzeiten
  • Farben
  • Präpositionen
  • Fragen beantworten

Undervejs quizzer vi, og der bliver indlagt lidt bevægelse i undervisningen.

Varighed: Kl. 9-13

Tilmelding: dasdeutschehaus@hjoerring.dk

Dagene tildeles efter ”først til mølle” princippet!

Link til tidligere artikel: Tre tysklærere bag Das deutsche Haus i Sindal

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments