Af Rasmus Prehn
Udviklingsminister
Socialdemokratiet
I Danmark holder vi behørigt afstand og spritter hænder af i et væk. Men hvad når coronavirus rammer Afrika? Jeg kan ikke lade være med at tænke på byen Kaya i Burkina Faso, som jeg besøgte i januar.
I et rum på størrelse med et dansk soveværelse, sad mindst 40 kvinder med deres små børn på skødet. De måtte sidde op og sove for at kunne være der. Der var meget begrænset adgang til vand, næsten ingen mad og flere var syge allerede. Sundhedsvæsen og lægeklinikker var der intet af. Og en rejse til den nærmeste klinik ville betyde stor risiko for at blive skudt eller voldtaget af Boko Harams terrormilitser.
Hvad sker der, når corona snart rammer Kaya? Jeg frygter en katastrofe, der gør de mange problemer, Afrika allerede lider under, endnu værre. Coronavirus kan sprede sig i Afrika som en steppebrand og dermed trække tæppet væk under fremtidshåbet i meget lang tid.
Danmark er relativt hårdt ramt, selvom vi generelt er sunde, har adgang til et godt sundhedssystem og som nation står opløftende sammen i disse dage om at gøre alt, hvad vi kan for at forebygge og inddæmme katastrofen.
Sådan ser det desværre ikke ud i verdens fattigste kontinent, Afrika. Det er dér, at den største katastrofe ligger på lur. Vi må som internationalt samfund ikke sove i timen, selvom vi har nok at slås med herhjemme. Verdenssundhedsorganisationen, WHO, vurderer, at coronavirus har en dødelighed på 10-20 procent, når svage befolkningsgrupper bliver smittet. Det betyder, at hvis en million underernærede eller syge afrikanere bliver smittet, kan der dø op imod 200.000 mennesker. Det er enorme og uhyggelige tal.
Dramatiske konsekvenser
Det kan få katastrofale følger på både kort og langt sigt for de afrikanske lande. Det gælder nemlig ikke kun den sundhedsmæssige krise for befolkningerne. Det gælder også den langsigtede socioøkonomiske udvikling, der risikerer at slå bunden ud af de i forvejen meget sårbare samfund. FN vurderer at den afrikanske vækst halveres fra 3,6 til 1,8 procent. Europa vil – som Afrikas tætteste nabo – derfor også blive påvirket direkte af de afrikanske landes manglende evne til at afbøde corona-krisens konsekvenser.
Den kommende humanitære katastrofe i Afrika vil utvivlsomt komme til at banke års fremskridt i landene tilbage. Fremtidsudsigterne for ikke mindst de ca. 12 millioner unge afrikanere, der alene i år kommer ud på arbejdsmarkedet, vil være endnu vanskeligere end før. Nu risikerer vi at miste en hel generation.
Danmarks svar
Jeg er i dialog med danske ambassadører, afrikanske ministre, EU kommissærer og danske og internationale partnere om situationen. For ved at passe på verden omkring os, passer vi bedst på danskerne. Derfor har Danmark allerede bidraget med 10 millioner kroner til udvikling af en corona-vaccine og otte millioner kroner til WHO’s krisefond. Men vi skal gøre endnu mere.
Derfor bevilliger Danmark nu 100 mio. kr. til en akutpakke til udviklingslandene, der skal hjælpe med at forebygge smitten og forberede sig på, at epidemien spreder sig. Pengene skal bl.a. hjælpe med adgang til rent vand og sanitet. Indsatsten kommer også til at fokusere på information om, hvordan epidemien spreder sig, og hvad man kan gøre for at undgå at blive smittet.
I Danmark har vi en stærk tradition for at være solidariske og tage ansvar, når lande, regioner eller kontinenter står over for en humanitær katastrofe, som vi nu risikerer i Afrika. Danmark har i årtier kæmpet for at stabilisere kontinentet og arbejdet for at skabe en fremtid for den afrikanske befolkning. Det er de fremskridt, som kan lide et markant tilbageslag.
Vi har en utvetydig interesse i at hjælpe der, hvor krisen raser. Vi presser på for at mobilisere flest mulige kræfter og allierede internationalt. Vi skal skabe muligheder til landenes egne befolkninger, så vi kan hjælpe flest muligt for pengene. Det er solidarisk og retfærdigt, når den allerstørste katastrofe lurer i Afrika.
