Rasmus Prehn (S): Politiet og trygheden skal tilbage lokalt! 

Nordjyderne skal føle sig trygge og politiet have de nødvendige ressourcer til at klare opgaven, konkluderer i dette debatindlæg socialdemokraten Rasmus Prehn.

152
Foto: Arkiv.

Af Rasmus Prehn

Medlem af Folketinget
Socialdemokratiet

Hjørring Kredsen 

I dag kan der gå lang tid fra man taster 112, til man ser politibilens blå blink i dele af Nordjylland. Det er ikke rimeligt – vi skal have betjentene tilbage lokalt.

Alle der har oplevet en gammeldags landbetjent ved, hvilken tryghed og effekt et sådan lokalt politiarbejde har. Alligevel valgte et flertal i Folketinget for år tilbage at centralisere en række af politiets opgaver. Det var nødvendigt af hensyn til at benytte de knappe ressourcer bedst muligt, hed det. Ligesom der ikke er nogen tvivl om, at politiet formentlig, når det kommer til større kriminalitet, kan levere et stærkere efterforskningsarbejde, når ressourcerne samles. Mit parti, Socialdemokratiet, var selv med i disse beslutninger. Men vi må ligesom flere andre politiske partier erkende, at de seneste års centraliseringer er gået for hårdt ud over politidækningen i de knap så tæt befolkede områder. 

Selvom kriminaliteten samlet set er faldet, har der været for mange episoder med mennesker i fx landsbyer og sommerhusområder, der har oplever alt for lange responstider, fra de ringede til politiet til de fik hjælp, ligesom der har været kedelige eksempler på mange indbrud i fx nordjyske sommerhusområder.   

I 2006 var der fem hovedpolitistationer og 18 nær-, lokal- og landpolitistationer i det nordjyske. I 2016 efter politireformen var der kun én hovedstation i Aalborg, mens der var 13 mindre stationer til at dække resten af landsdelen. 

Ikke overraskende betyder det, at flere føler sig utrygge. Politiets seneste tryghedsundersøgelse viser, at trygheden i landsdelen er faldet betydeligt fra 2016 til 2017

Senest har sommerhusområder ved Hirtshals og Hjørring oplevet en serie af indbrud. Nordjyder skal ligesom alle andre i Danmarkkunne forlade deres sommerhus uden at bekymre sig om, at en tyv er løbet med fladskærmen, mountainbiken eller webergrillennæste gang, familien ankommer til sommerhuset. Og går det alligevel galt, og der har været indbrud, skal hjælpen ikke være langt væk, og politiet skal have tiden og ressourcerne til efterforskningen. 

Socialdemokratiet vil have betjentene – og med dem trygheden – tilbage i lokalsamfundeneOg heldigvis tegner der sig sammen med Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti et flertal på Christiansborg for, at der skal være kortere vej for politibilen. Socialdemokratiet vil arbejde for, at der igen er nok politibetjente i alle dele af landet. 

Nordjyderne skal føle sig trygge. Politiet gør et stærkt og flot arbejde, men vi politikere må give dem de nødvendige ressourcer til at løse opgaven.


Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments