Hvad vil I gøre ved de kræftfremkaldende partikler fra dieselbiler? Hvordan får vi råd til flere el-biler og stresser vi ikke alt for meget i det danske uddannelsessystem, var blandt de mage spørgsmål, de to folketingspolitikere Marianne Jelved (R) og Rasmus Prehn måtte svare på under besøget hos EUC Nord.
“Det var en dejlig og livsbekræftende oplevelse med så mange engagerede og vidende unge mennesker. Vi er nødt til at træffe svære og upopulære beslutninger, som fx at udfase dieselbiler og holde nogle flere kødfri dage, hvis vi skal sikre miljø og klima. Her var det positivt, at så mange unge anerkender udfordringerne og gerne ville diskutere også de svære spørgsmål,” udtaler den radikale Marianne Jelved efter mødet.
Rasmus Prehn fra socialdemokratiet fortsætter:
“Det er en sand fornøjelse med så mange unge mennesker, der kan blive ved med at diskutere politik i hele to timer. Jeg mærkede virkeligt et kæmpe engagement og nogle unge, der tager ansvar ikke bare for sig selv, men også for vores fælles fremtid. Med sådan en oplevelse bliver jeg bekræftet i at uddannelse er en vigtig investering i fremtiden, ikke noget vi skal spare på. Faktisk behøver vi heller ikke stresse så meget. I dag oplevede vi, hvor meget de unge får ud af netop tid og fordybelse!”
Rasmus Prehn (S) taler igen med kløfter tunge. Rasmus fremstiller sig i sin valgkamp som den store rorgænger for klimaet og FN’s Verdensmål samtidig med, at han stolt promoverer klima-uvenlige motorveje i hele landet sammen med Venstres største fortaler for privat-bilisme, Pihl Lorentzen.