Af Rasmus Prehn
Fungerende kulturminister
Socialdemokratiet
Jeg elsker at læse. Og jeg ved, at jeg ikke er den eneste, der har det sådan. Men jeg er nok heller ikke den eneste, der har på fornemmelsen, at det er svært at få åbnet bøgerne, når der er mange andre ting, der råber på opmærksomheden: Job, familie, tv-serier, computerspil. Den der telefon, der hele tiden bimler i lommen. Det er faktisk rigtig ærgerligt! For jeg tror egentlig, at vi alle oplever, at vi ikke får læst så meget, som vi gerne vil.
Min fornemmelse bliver bakket op af de tal, vi har på området. De nyeste tal fra Kulturministeriets Bog- og Litteraturpanel viser i hvert fald, at voksne mennesker generelt bruger mindre tid på læsning end tidligere. For børnenes vedkommende viste en stor undersøgelse baseret på tal fra 2016, at kun 20 % af de danske skoleelever i 3. og 4. klasse rigtig godt kan lide at læse. Det er synd og skam – særligt, når vi sammenligner os internationalt, hvor tallet er helt oppe på 43 %.
Det kom jeg til at tænke på, fordi jeg i aften som kulturminister skal deltage i uddelingen af Nordisk Ministerråds priser i Stockholm, hvor danske Helle Helle er en blandt flere nominerede til den store litteraturpris. Hun er nomineret for sin seneste bog ”de”, der emmer af lige dele hverdagstrivialiteter og uudtalt alvor, sorg og tab. Jeg glæder mig selvfølgelig ikke kun fordi Helle Helle er nomineret – i øvrigt sammen med Jonas Eikas spændende novellesamling ”Efter Solen”. Jeg glæder mig fordi Nordisk Råds priser er en fantastisk anledning til at hylde det store nordiske kulturskattekammer inden for både litteratur, film og musik. Et skattekammer, hvor mange andre danske kunstnere bidrager. Vi kan være stolte af dem alle sammen. Og de fortjener at blive delt vidt og bredt.
Helle Helle er en af de forfattere, som jeg virkelig husker. Da jeg fik min første iPad fandt jeg nemlig ud af, at bibliotekerne havde eReolen, hvor man kunne downloade bøger. Det skulle jeg da også prøve! Og jeg forsøgte mig – lidt tilfældigt – med Helle Helles “Rødby-Puttgarden”. Wow. Jeg sov ikke den nat! Jeg var helt opslugt af hendes minimalisme, af hendes nøgne skildringer af et råt hverdagsliv, af hvordan hun ved at fortælle om livet i Rødby på Lolland samtidig kunne fortælle om hele vores verden. Det var som at få kylet en portion sociologisk hverdagssafari smask lige i ansigtet.
Jeg oplevede dér, hvordan litteraturen kan give os en art ”oplevelses-optur”. En optur, der åbner sindet, ikke bare for vores eget liv, men også for andres. Tænk at have adgang til den slags oplevelser bare ved at læse en bog! Tænk på, at Anker Jørgensen læste skønlitteratur hver eneste morgen, før han gik i gang med dagens pligter som statsminister. Litteraturen var for ham ikke en tænkepause eller tidsfordriv, men en åndelig vitaminpille, der gjorde ham i stand til at løse alle de andre opgaver!
Vi fortjener alle at have litteraturens oplevelsesopture som fast livsledsager! Og alle os, der elsker litteratur, skal gøres vores for, at den forbliver en vigtig byggesten i en folkelige dannelse. Det er et fælles ansvar at læse mere. Og ikke mindst er det et fælles ansvar at åbne litteraturens verden for andre. Jeg kalder det kultursolidaritet. Bare fordi vi selv har haft forældre, venner eller en god bibliotekar, der kunne åbne bøgerne, boghandlerne og bibliotekerne for os, så er der mange, for hvem det ikke er en selvfølge at læse.
For eksempel står der på Aalborg Bibliotek, næsten 400.000 bøger fordelt over alle ti filialer – altså af de fysiske, gammeldags papirbøger. De blev sidste år udlånt 860.000 gange – eller lidt over 2 gange for hver bog. Nogle af dem bliver selvfølgelig udlånt helt vildt mange gange – og andre har nok samlet støv et par år. Men det kunne jo være fedt, hvis vi sammen fik sendt gennemsnittet op! For eksempel ved at tage ansvar for, at ikke kun for vores egne børn, men også at de andre unger på vejen finder vej til børnebiblioteket. At læse og lade sig opsluge af litteratur er noget, der bør være alle forundt – for vores egen skyld og for hinandens skyld!
Alt det vil jeg tænke på i aften, når Nordisk Råds priser bliver uddelt. Og jeg vil krydse fingre, ikke bare for de danske kunstnere, men for os alle sammen og især for læselysten.
