Rasmus Prehn (S): Hvordan får vi flere VVS lærlinge i Nordjylland?

Onsdag den 23. maj havde socialdemokraten Rasmus Prehn kaldt undervisningsminister Merete Riisager i Folketingssalen.

56

Baggrunden for onsdagens debat i Folketinget, hvor Rasmus Prehn krævede svar fra undervisningsministeren, var den stigende mangel på VVS lærlinge i Nordjylland.

Den mangel kan nemlig få store konsekvenser for VVS virksomhederne i og omkring Nordjylland. Rasmus Prehn stillede derfor i Folketinegts spørgetid følgende spørgsmål til Undervisningsministeren:

Mener ministeren, at der er behov for nye tiltag, der kan sikre, at der uddannes flere inden for vvs-branchen, hvor hver fjerde nordjyske virksomhed, som har brug for en vvs-lærling, vurderer, at det er svært at skaffe en lærling, jf. TV2 Nords artikel »Akut mangel på nordjyske vvs-lærlinge« den 17. maj 2018?

Undervisningsministeren svarede, at Region Nordjylland lå i front i forhold til antallet af elever der søger en erhvervsuddannelse. Rasmus Prehn understregede derfor, at netop det faktum at Region Nordjylland ligger i front på ansøgertallet, understreger problemstillingen, idet virksomhederne i Region Nordjylland råber op om manglen på lærlinge.

Rasmus Prehn spurgte i sit opfølgende spørgsmål ind til, om det 2% besparelser som regeringen har pålagt alle erhvervsuddannelser, kan have en indflydelse på ansøgertallet, også her mente ministeren ikke at der var en sammenhæng.

– Ministeren undlod jo at svare på mit spørgsmål. Regeringen vil spare over 300 mio. kroner på erhvervsuddannelserne i Nordjylland og de mener ikke, at der en sammenhæng mellem besparelserne og de manglende lærlinge. Det giver jo ingen mening, udtaler Rasmus Prehn efter debatten med undervisningsministeren i Folketinget.

– Regeringen vil rigtig mange ting på papiret, men i virkeligheden mangler der ressourcer og der mangler prioritering. Det nægter regeringen af anerkende. Socialdemokratiet ønsker af afskaffe de besparelser som regeringen har pålagt erhvervsskolerne, tilføjer Rasmus Prehn.

Hele debatten kan ses her: http://www.ft.dk/aktuelt/webtv/video/20171/salen/100.aspx

Baggrund:

Det fremgår af et svar fra Undervisningsministeren, at omprioriteringsbidraget (2% besparelserne), samlet set udgøre mere end 300 mio. frem mod 2021 på EUD uddannelserne i Region Nordjylland.

Besparelser på erhvervsskolerne i Nordjylland
Kommuner Skole 201620172018201920202021
AalborgTech College6,913,319,826,132,338,4
HjørringEUC Nord47,711,415,118,722,2
VesthimmerlandErhvervsskolerne Aars23,95,77,69,411,2
ThistedEUC Nordvest35,98,811,614,317
I alt 15,930,845,760,474,788,8
*Besparelser på EUD skoler i Region Nordjylland
**Mio kr.

Se hele svaret her: http://www.ft.dk/samling/20161/almdel/unu/spm/200/svar/1429809/1795867.pdf

Foto: Arkiv.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments