Rasmus Prehn (S): Hirtshals går foran med vindmøllerne

Danmarks første vindmøllepark uden statsstøtte blev som tidligere omtalt indviet med deltagelse af minister Rasmus Prehn fredag på havnen i Hirtshals.

238
Foto: Torben Elling.

De fire vindmøller er 150 meter høje og har det største vingefang af alle landvindmøller i Danmark.

Møllerne er som ligeledes tidligere nævnt finansieret af lokale erhvervsdrivende, som sammen har dannet Hirtshals Havnefond.

– Når man først er med i det, så kommer interessen, så begynder man at følge med i, hvordan går det, hvordan ser regnskabet ud, kører det godt som det skal, pludselig begynder man at selv blæsevejr er skønt, siger Frank Ole Nielsen, som er aktionær fra Brønderslev.

Frank Ole Nielsen fra Brønderslev. Foto: TV2 Nord.

Vindmøllerne af typen V136 kan producerer 4,2 megawatt i timen, som kombineret med den sædvanligvis kraftige vind i Hirtshals kan sikrer, at de hele tiden kan lave strøm. Dermed håber de involverede parter på, at det ud over at være ganske unikt også bliver en økonomisk god forretning i klimaets tegn.

– Det er jo dejligt, når vi gerne vil være en grøn førenation, at vi så har et område som Hirtshals, der siger, vi går rigtigt meget foran, vi klarer det selv – uden statsstøtte, det er altså flot, siger nordjyske valgte, Rasmus Prehn, som er minister for udviklingssamarbejde, der var med ved indvielsen fredag i Hirtshals.

Minister Rasmus Prehn (S). Foto: Torben Elling.

Det er kort fortalt Hirtshals Havnefond og Vestas samt en lang række borgere, der nu har skrevet historie i det nordvestlige Vendsyssel.

Kilde: TV2 Nord.
Foto: Elling.

Link til tidligere artikel

Første vindmølle er nu indviet på Hirtshals Havn

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments