Af Rasmus Prehn
Udviklingsminister
Medlem af Folketinget,
Valgt for Socialdemokratiet
Hjørring Kredsen
I 1977 citerede en af mine største helte Anker Jørgensen Kim Larsen i sin nytårstale. ”Det er en kold tid, som vi lever i. Alle går rundt og fryser.”
Jeg tror, de fleste har skrålet med på den op gennem sin ungdomstid og forbundet den med forskellige kriser og udfordringer. Det kan have været en af oliekriserne, en økonomisk krise, den kolde krig eller måske bare en slem omgang hjertesorg. Sangen og Kim Larsens karakteristiske stemme rammer lige i hjertekulen. Den er fyldt med rammende beskrivelser, der maler det dystre og svære frem. Ingen penge, intet job, nerver der klikker og så videre. Men det efterfølges hele tiden af håbet i den næste sætning. Husk bare fortsættelsen:
”Men jeg har det da nogenlunde her. Her på Østre Gaaaasværk.
Der er mange, mange drømme, der har røget sig en tur. Men jeg kan da stadig grine. Når jeg sidder her alene i mit lille skur…det er en kold tid…”
Anker brugte i nytårstalen citatet til at indgyde optimisme, fællesskab og handlemod i en svær tid. Danskerne måtte stå op mod frygten for de hurtige, nemme og populistiske løsning og ikke forfalde til handlingslammelse.
Den lærdom gælder stadig. Vi lykkes ikke, hvis vi ikke alle tager opgaven på os og viser samfundssind og sammenhold. Står sammen ved at holde afstand – som nærmest er blevet overskriften for denne tid.
Men ansvaret for handling er ubetinget regeringens. Derfor er jeg også fuld af beundring og glæde over at se, hvordan vores statsminister har taget lederskabet og ansvaret på sig.
Ingen har prøvet denne situation før. Corona-viruset har taget et globalt kvælertag på os. Den har fat rundt om halsen på vores sundhed, på vores økonomi og muligvis også på vores sammenhold og solidaritet.
Alle har holdninger, strategier og forslag til, hvordan vi bedst løsner kvælertaget. Men ingen kender svaret. Jeg tror på statsministerens og regeringens vej. Handlemod, gennemsigtighed og villigheden til også at risikere at begå enkle fejl frem for en afventende og mere passiv tilgang. Det kræver lederskab og mod. Og det har statsministeren og med hende regeringen.
Og hvis vi synes, det er en kold tid fuld af indskrænkende muligheder og angst, så kan vi finde varme og stolthed i, hvordan vi danskere bakker op og står sammen. Pressemøde efter pressemøde vender vi os til den nye – midlertidige – virkelighed. Regeringen tager tiltag på tiltag i kampen mod sygdommen og for at hjælpe det blødende erhvervsliv.
Først lukkede vi uddannelser, skolerne, daginstitutioner. Så blev de offentligt ansatte sendt hjem, hvor det var muligt. Vi blev alle anbefalet ikke at tage offentlig trafik. Vi bad alle i udlandet om at komme hjem hurtigst muligt, så de ikke strandede. Nu har vi også lukket grænserne og alle butikker, værtshuse og restauranter. Der er lavetkompensationspakker til små og mellemstore virksomheder. Vi har givet 50 mio.kr. i tilskud til corona-relateret forskning og indgået en trepartsaftale for at hjælpe lønmodtagere. Og vi må ikke længere samles i større forsamlinger. I starten lød forbuddet på 1000 mennesker. Nu er tallet 10.
Listen bliver formentlig endnu længere og mere restriktivt i den kommende tid. Alligevel fortsætter regeringen med at tage de nødvendige initiativer og hjælpepakker. Og Folketinget bakker op. Befolkningen bakker op, arbejdsmarkeds parter – selv Dronningen bakker op. Det er i sandhed en kold tid, vi lever i, men der er godt nok meget at varme sig ved.
Hvem ved. Måske er noget af det positive, vi får med fra Corona en ny evergreen, vi kan skråle med på mange år frem. Og som engang vil blive citeret i en anden statsministers nytårstale. Indtil da, smider jeg nok Kim Larsen på playlisten en ekstra gang.
