
Rasmus Prehn startede med formiddagskaffe hjemme hos Knud Størup på Fyrbakken. Første stop på turen var fyret, hvor den gode udsigt og det store overblik skabes.
Dernæst det gamle rådhus, hvor hele byens historie blev fortalt. Herefter rundtur i hele byen og på havnen. Afsluttet med en stor rødspætte på Restaurant Lilleheden.
– Tak til tidligere borgmester i Hirtshals Kommune, Knud Størup, for en livgivende og meget spændende rundvisning i Hirtshals i dag. Dejlig by, søde mennesker, godt gang i udviklingen og så en solid rødspætte til frokost, fastslår efterfølgende Rasmus Prehn.