Rasmus Prehn klar til Hirtshals og Lørslev

Rasmus Prehn er til det kommende folketingsvalg opstillet i Hjørring-kredsen.

273

Socialdemokratiet tager på gadekampagne i Hirtshals den 23. november, når der i det danske mørke lades op til den internationale højtid med “Black Friday” og juletræet tændes.

På partiets valgaktuelle stand deltager blandt andre borgmester Arne Boelt, byrådsmedlem Laila Zielke og folketingsmedlem Rasmus Prehn.

-Hos den lokale socialdemokratiske partiforening for Hjørring og Hirtshals vil vi rigtig gerne vil have en snak med de lokale borgere, blandt andet om hvad de har på hjertet af stort som småt. Vi ses når juletræet tændes i Hirtshals fredag den 23. november klokken 16.30 til 19.00, siger partiforeningens formand Johnnie Maarup Andersen.

Socialdemokratiets folketingsmedlem og kandidat igen ved det kommende valg, Rasmus Prehn, kan også opleves mandag den 12. november klokken 19-21 i Lørslev Café & Kulturhus, hvor han er klar til en snak om livet som landspolitiker i “Gratis anekdoter fra Rasmus Prehn”.

I løbet af de to timer vil Rasmus blandt andet komme ind på emner som Livet på Christiansborg, anekdoter fra det politiske liv, bag om scenen på Christiansborg, ups and downs, venner/fjender samt politiske kampe. Der vil naturligvis også være rig mulighed for at stille spørgsmål.

Arrangementet er gratis at deltage i, og der kan købes kage/kage – øl/vand til fornuftige priser, oplyser arrangørerne.

Kort om MF’eren
-Rasmus Prehn er 45 år og har været medlem af Folketinget siden 2005.
-I 2016 blev han opstillet i Hjørring-kredsen.
-Han er Socialdemokratiets transportordfører og arbejder med infrastruktur, veje, godstransport, havne og meget andet.
-Han bor i Aalborg med sin kone Heidi og deres tre børn Nikoline, Liva og Oskar.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments