Rapport fra et mørkt, vådt og koldt sted i Hirtshals…

På Sydvestkajen uden sydvest og uden andet udstyr til at imødegå trusler og varsler om den vinter, der uundgåeligt...vi ved det...vil komme bragende ind over os...

478

Det er ved spisetid en lørdag aften… Jeg ved godt, at begrebet spisetid er en meget individuel tilgang til en tidsbeskrivelse, men sådan godt og vel dansk normalspisetid plus/minus 30 minutter.

Sydvestkajen… jeg tror, det var det område, min mor nærmest blev forbudt at nærme sig sidst i 40’erne, hvor hun var i en slags forpraktik hos en frisør i Vestergade. Frisøren fra 40’erne har jeg ikke kunnet finde, men advarslen om at troppe op på havnen i Hirtshals efter mørkets frembrud i en periode, hvor der ikke sker en bønne, sidder lidt i baghovedet.
Umiddelbart swinger området som Vesterø på Læsø uden for sæsonen og færgernes drop in/out…

Men…da jeg stiger ud af bilen forberedt på det værste, finder jeg ud af, at der rent faktisk sker noget i Hirtshals på trods af tid, klima og minussæson…

På det seneste har Hotel Hirtshals meldt ud, at man har fået vokseværk. En lidelse, der hos børn vist kan være temmelig smertefuld, men som man ingen videnskabelig tilgang har på i forhold til hotelbranchen… Næring til værkerierne kan sikkert findes i forskellige ting, men en udsigt til færre adresser med hoteldrift i nabolaget virker vel som gæren i grødbolledejen.

Ihvertfald står julen for døren og uden for sæsonen for Musik Under Trappen er det vel passende med musik over trappen… og i kæmpeformat på den vestvendte facade af omtalte hotel fremtoner en festklædt dobbeltduo a la ABBA med diverse julehits xponeret højlydt ud over hele havneområdet til gavn for folk, fæ og fisk…

Ikke et øje er tørt, men det er ikke det eneste liv på havnen. Som sagt er det omkring spisetid, og der er en lind strøm af take-away fra Hirtshals Fiskehus, som lige nu ikke lokker med borde og bænke i det gode vejr, men med lækkerier til din egen hjemmekomsammen.

20 meter længere henne…og stadigt med O Tannenbaum i ørerne… og mit mål for aftenen ligger en rødspætte, som endnu ikke ved, hvilke planer jeg har med den…


Rødspætte a la Restaurant Abstrakt…en fornøjelse for smagsløg og øjenæbler…

Personligt foretrækker jeg fisk, der smager som rødspætter, torsk eller sild…ikke på een gang, men hver for sig…jeg vil ikke afvise, at der er fisk, der smager bedre, men det har jeg så ikke lige haft tid til at lære…

Jeg kan have megen fornøjelse af at slippe rimeligt fra tilberedelsen af en håndfuld rødspætter hentet hos Bossen & Bumsen, men jeg sidder altid tilbage med en fornemmelse af, at det måske godt kunne have været en lille smule bedre.

Den fornemmelse havde jeg ikke efter måltidet hos Restaurant Abstrakt. Personalet føler sig åbenbart Alive på kanten af havet, og det smitter af på stemning og smag. Alive var min rødspætte ikke, men alligevel…

Kom ikke og sig, at der ikke er liv på Sydvestkajen uden for sæsonen…

Foto: Torben Elling.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments