Radio24syv spøger på Børglum Kloster

Har du set en forholdsvis lille mand med uregerligt hår og et ligeså uregerligt skæg? Og er der et eller andet, der virker bekendt? Så er det måske bare, fordi du har set Anders Lund Madsen luske omkring på Børglum Kloster.

249

Selvom radio24syv er lukket, så har Anders Lund Madsen ikke til sinds at svigte de lyttere, der sætter pris på hans særegne måde at møde mennesker på. Han er som bekendt en mester til at få nogle af de fortællinger frem, som ellers ikke ville blive fortalt.

Lige nu arbejder han på en podcastserie, hvor han opsøger lokaliteter, hvor der efter sigende har fundet overnaturlige begivenheder sted. På sin vej rundt i Nordjylland var Anders Lund Madsen og hans producer Zissel Astrid Kjertum-Mohr (ja, det er hende fra Den Korte Radioavis) forbi Børglum Kloster for at tage bestik af stedets paranormale aktiviter.

FlaskePosten var med, da klosterets indehaver Hans Rottbøll med stor indlevelse og en overraskende detaljerigdom afslørede sig som en gudsbenådet fortæller. Resultatet af besøget kan høres på Egmont gruppens nye platform for podcasts Talk Town senere på året. Glæd jer til at mærke nakkehårene rejse sig!

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments