Provsten smagte på bjesken

Fredag fik Krumme besøg af provst Thomas Reinholdt Rasmussen.

319

Anledningen til besøget af provst Thomas Reinholdt Rasmussen var, at Krumme havde spurgt ham, om ikke han ville komme og smage en bjesk, som han gerne ville have ham til at bedømme.

– Bjesken fik jeg til mit 25 års jubilæum i Hjørring Handel. Giveren var Gert Jensen, og han sagde, at den var lavet på vingummibamser. Jeg havde hørt, at provsten vidste lidt om bjesk. Derfor var jeg spændt på at høre hans vurdering, fortæller Krumme.

Provsten gav udtryk for, at han ALDRIG havde smagt noget lignende. Så var Krumme imidlertid lige vidt, men de fik sig også en enkelt Doktor Nielsen. Ligesom Krummes kone Alice havde lavet kaffe og bagt vaniljekranse.

– Vi havde selvfølgelig en spritflaske hængende, så provsten kunne spritte hænder, inden han gik ind. Provsten er en rar mand og vi havde en hyggelig times tid, hvor vi fik talt om mange ting, slutter Krumme.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments