Programmet er nu klar til HB Firmafodbold 2020

Hermed turneringsplan og spilleregler for Hirtshals Boldklubs traditionsrige turnering lørdag den 11. januar med Firmafodbold 2020.

655
Foto: Arkiv.

I år er der tilmeldt 10 herrehold, 3 veteranhold og 19 mixhold. Det vil sige, at der er 2 puljer i herre, 1. og 2. division mix.

Pulje A og B i hver række spiller samtidig og 1. pladsen i hver pulje mødes i finalen. Derefter er der pokaloverrækkelse til finaledeltagerne.

I veteran er der 3 hold i puljen, som er flettet ind i starten af herrerækken, hvor der er pokal til 1. pladsen. Husk at være spilleklar i god tid, da vi kan være og tit er 5 min. foran tiden i programmet.

– Vi modtager gerne spurtpræmier ved dommerbordet, hvis I har lyst til at medbringe noget. Spurtpræmier gør det en lille tand sjovere, lyder det fra arrangørerne, som er Kurt ”Nisvis” Christensen, Jesper ”P” Poulsen og Steffen Ledet.

Foto: Arkiv.

– Som noget nyt vil vi bruge en sirene når der er spurtpræmier på spil. Når sirenen lyder, er der præmie til det næst scorende mål. Husk at hente præmier efter kampen, ellers går de videre i puljen af præmier tilføjer boldklubbens tre musketerer.

– Vi glæder os til at se jer alle, gode og såvel knap så gode spillere, til en lørdag med masser af god fodboldunderholdning, til fordel for ungdomsarbejdet i Hirtshals Boldklub, slutter arrangørerne hos Hirtshals Boldklub.

Hvis nogen mangler betaling inden stævnet, kan det nås endnu: Pris 850,- kr. pr. hold ved forudbetaling til Spar Nord, reg. 9067 konto 456-453-5740 eller MobilePay til 64800 900 kr. pr. hold ved betaling ifm. stævnet.

SPILLEREGLER 2020

Turneringen afvikles efter DBU Jyllands regler “Indefodbold – regler små mål”.

Spilletiden er fastsat til 8 minutter pr. kamp. Der spilles alle mod alle i puljerne. Vundet kamp giver 3 points – uafgjort kamp giver 1 point – tabt kamp giver 0 point.

Hvis, to eller flere hold står lige i points, afgøres holdenes placering således:

• Points i indbyrdes kamp(e) • Målforskel i indbyrdes kamp(e) • Flest scorede mål i indbyrdes kamp(e) • Målforskel i alle puljens kampe. • Flest scorede mål i alle puljens kampe. • Omkamp.

Ved uafgjort – efter ordinær spilletids ophør – i omkampe (og slutspilskampe) fortsættes til først scorede mål – “golden goal”.

Førstnævnte hold stiller op under måltavlen og sidstnævnte hold benytter overtrækstrøjer i tilfælde af ens trøjefarve.

Al udskiftning foregår fra sidebanden (modsat dommerbordet).

BEMÆRK – særregler for MIXHOLD: • Mål scoret af damer tæller dobbelt. • Der skal minimum være en dame på banen. (Hvis et hold har en spiller udvist, ses bort fra denne regel under udvisningen).

BEMÆRK – særregler for VETERANHOLD: • Alle spillere skal være født 1980 eller tidligere.

Regler for brug af spillere ved firmafodbold: • En spiller kan kun deltage på et hold pr. turnering (herre, veteran og mix betragtes som hver sin turnering).

Stævneudvalget kan udelukke en eller flere spillere pga. af uhensigtsmæssig opførsel om det er fysisk eller verbalt.

Stævneudvalg: Stævneudvalget, der består af følgende personer fra Hirtshals Boldklub: Kurt Christensen, Jesper Poulsen og Steffen Ledet, afgør alle tvivlspørgsmål.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments