Professionelle cykelhold har indtaget hotellerne i Hirtshals

Det var to af de 19 såkaldte Professionelle Kontinentalhold og 17 ProTeams, som er en del af WorldTouren, hvis følgebiler og busser i dag holdt ved Hotel Hirtshals.

24

Det var blandt andet det professionelle spanske cykelhold Caja Rural-Seguros RGA, der mandag gjorde holdt med følgebiler og busser ved Hotel Hirtshals. Holdet blev grundlagt i 2010 og er først og fremmest sponsoret af bankkoncernen Grupo Caja Rural. Rytterne har udmærket sig ved flere gange at deltage i Vuelta a España. De deltager til dagligt i UCI Europe Tour, men gæster også som wild card UCI World Tour.

Dernæst var det Orica-GreenEDGE, der i dag holdt ved Hotel Hirtshals. Sidstnævnte er et professionelt australsk landevejscykelhold, der blev præsenteret i januar 2011. Holdet konkurrerer på UCI World Tour og er under ledelse af Andrew Ryan og Shayne Bannan. Holdet har finansiel opbakning fra den australske forretningsmand Gerry Ryan, der ejer Jayco Australien. Ikke færre end 17 af GreenEdges 30 ryttere er da også fra Australien.

Montra Skaga holder desuden mandag aften hold fra Team Sky og Team Novo Nordisk. Alle er de ifølge vores læser Kim Larsen på vej til Tour of Norway, der afvikles fra den 20. til den 24 maj 2015.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments