Prisværdig hæder fra Initiativfonden for Hirtshals og Omegn til Cecilie og Mathilde

Det er Initiativfonden for Hirtshals og Omegn, der har belønnet de to piger fra Åbyen og Hirtshals for deres flid og dygtighed på HHX.

1049

Fiskeeksportør Niels Graverholt gav i sin tid udtryk for, at når han havde tjent alle sine penge i Hirtshals og omegn, skulle en stor del af disse også komme byen og omegnen til gode, hvilket netop er sket for pigerne Cecilie og Mathilde fra henholdsvis Åbyen og Hirtshals.

Initiativfonden for Hirtshals og Omegn, der i 1995 blev stiftet af Niels Graverholt, som døde i 1999, da Cecilie og Mathilde blev født, har nemlig honoreret de to piger for deres gode karakterer og flid samt lave fravær under studierne henimod deres studentereksamener denne sommer fra HHX.

Pigerne har således hver fået et prisværdigt legat på 2.000 kr. for henholdsvis højeste og næsthøjeste karaktergennemsnit samt som allerede antydet et meget lavt fravær, hvilket fremgik af deres eksamensbeviser ved dimissionen fra Handelsgymnasiet i Hjørring.

Kæmpe stort tillykke fra os på FlaskePosten.nu!

Fakta om fonden og Niels Graverholt: Initiativfonden

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments