Presset Prehn

Udviklingsminister Rasmus Prehn (S) deltager i dette års udgave af Vendsyssel på Vægten, hvor han i fællesskab med over 1300 vendelboer knokler på for at forbedre sin sundhed.

503

Flere motionsaktiviteter i en meget travl hverdag kan være svært og minister Rasmus Prehn kæmper med kiloene.

– De første par uger smed jeg knap 2 kilo, men de har sneget sig på igen, siger Rasmus Prehn.

Kampen for udvikling fortsætter imidlertid og fik et nyk i den rigtige retning  lørdag formiddag sammen med 6 andre løbere og VPV-styregruppemedlem samt Hjørring kommunes 1. Viceborgmester, Per Møller. De løb 10 km rundt i dejlige Hjørring i roligt tempo.

Selvom ministeren er “bagud på point” og der kun restere 3 uger af VPV2020, så er han optimistisk.

– Jeg skal nok nå i mål, jeg sætter ind med en slutspurt, griner Rasmus Prehn.

– Rasmus fortalte han skal på en aktiv ferie med familien i næste uge og kigger han forbi Hjørring inden afslutningen, så skal jeg nok finde tid til løb eller styrketræning med ministeren, lyder det solidarisk fra Per Møller.

Vendsyssel på Vægten har fokus på at forbedre folkesundheden fysisk, psykisk og socialt i landsdelen og tilbyder over 300 motionsaktiviter, herunder foredrag fra januar til marts for alle VPV-deltagerne.

Udviklingsminister Rasmus Prehn holder tale til årets sidste “Taber-Event” på Vendelbohus den 7. Marts, hvor vinderne kåres.

Læs mere på www.vendsysselpaavaegten.dk

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments