Prehn & Klimek (S): Regn anderledes på infrastruktur og byg så den 3. limfjordsforbindelse

Vi skal investere i fremtiden og i fællesskabet, også når det handler om nødvendig infrastruktur, fastslår socialdemokraterne Rasmus Prehn og Thomas Klimek.

133
Foto: Johnni Isaksen.

Af Rasmus Prehn (S)

Medlem af Folketinget
Transportordfører

Af Thomas Klimek (S)

Medlem af byrådet
Hjørring Kommune
Formand for Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget. 

Tusindvis af trafikanter har for tiden mere end rigelig lejlighed til at nyde løvspringet, når de holder i kø ved Limfjordstunnelen. En kø der bare vokser og vokser, som tiden går. Alle de nedladende kommentarer om sparsomt befærdede motorveje i Vendsyssel bliver gjort til skamme.

Virkeligheden i dag er nemlig en ganske anden: Presset på Limfjordstunnelen er massivt og kapaciteten er med mere 80.000 biler i døgnet ved at være opbrugt for længst. Også tunnelens udløbsdato nærmer sig hastigt, mens den i øvrigt sætter sig og synker, så vi måske allerede om ganske kort tid står i en situation, hvor tunnelen helt eller delvist lukkes i perioder. Af disse grunde er det absolut afgørende at få bygget en ny og mere tidssvarende limfjordsforbindelse. En manglende løsning på dette vitale problem vil få vidtrækkende konsekvenser for Vendsyssel. Virksomheder og borgere fraflytter allerede Vendsyssel med den begrundelse, at forbindelsen over Limfjorden er for usikker, for tidskrævende og dermed også for dyr.

Vi vil derfor på det kraftigste opfodre Finansministeriet til at ændre deres regnemodeller og opfattelse af, hvor og hvordan pengene skal bruges. Finansministeriet holder stædigt foden på den finanspolitiske bremse, fordi de officielt frygter en såkaldt overophedning af økonomien, der kan resultere i mangel på arbejdskraft. Men hvorfor regner de ikke mere målrettet på, hvor meget mere arbejdsudbud, der kan blive, hvis medarbejderne ikke længere skal spilde timer i kø? Undersøgelser fra blandt andet Dansk Industri viser faktisk, at danskerne er parate til at arbejde 20 minutter mere for hver time, de sparer i trafikken. Investering i infrastruktur kan altså øge arbejdsudbuddet. Men infrastruktur vil også trække endnu flere investeringer, virksomheder og nye arbejdspladser med sig. Simpelthen fordi den nye infrastruktur gør det lettere at komme til og fra for både produkter og medarbejdere. I stedet for at Vendsyssel skal opleve virksomheder, der flytter ud af landsdelen, skal vi da have nye til at flytte til. Det vil en ny limfjordsforbindelse hjælpe til med. Den slags bør indgå i Finansministeriets måde at regne på.

Nye tal fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet viser allerede nu, at en udskydelse af anlæggelsen af en 3. limfjordsforbindelse bare fra 2020 til 2030 vil koste samfundet cirka 900 millioner kroner i tabt fortjeneste. Vi går glip af indtægter for hvert år, vi ikke laver infrastruktur. Det gælder naturligvis også på andre infrastrukturområder, såsom jernbane, havne, lufthavne, cykelstier med mere. ”Vil du være rig? Så byg en vej”, som kineserne siger, og det kan vi lære af.

Infrastruktur kan endvidere være en fantastisk løftestang for uddannelsen af nye faglærte. Få ting skaber så mange lærepladser som infrastruktur. Fx vurderes elektrificeringsprogrammet for vore jernbaner at kunne skabe 100 lærepladser. Mens fx Femern-forbindelsen vurderes at give 500 lærepladser. Sætter vi gang i 3. limfjordsforbindelse, opgradering af vores jernbane, havneudvidelse, havnetunnel ved København og meget andet, kan vi altså hurtigt få skabt en masse af de lærepladser, vi lige nu mangler så meget, og som om få år kan risikere at betyde en uhyggelig og ødelæggende mangel på faglært arbejdskraft, hvis vi ikke tager os sammen. Den slags bør Finansministeriet også regne med ind, når de vurderer ny infrastruktur.

Det samme gælder klima- og miljøkonsekvenserne af at holde i for lange køer og bruge unødigt brændstof og udlede unødig bilos, af ikke at få skiftet fra diesel og benzinbiler til elektriske og det samme med passager- og godstog mm. Den slags skal Finansministeriet også regne langt mere ind.

Endelig bør Finansministeriet regne med ind, hvad vi får af værdi ved at tage hele vort land i brug, fremfor kun at satse på København, Århus og trekantområdet. Ved også at have vækst i Vendsyssel, i Vest- og Sønderjylland og på Lolland-Falster, Bornholm, Vest- og Sydsjælland mm. bliver vi rigere, og færre køres ud på et sidespor, med hvad det medfører af sociale deroute, krise og nedtur mm.

Hvis vi regner på en anden, en klogere og på en mere helhedsorienteret måde, får vi mere øjnene op for, at vi skal investere i fremtiden og i fællesskabet, også når det handler om nødvendig infrastruktur. Lad os komme i gang nu.

Foto: Johnni Isaksen.

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments