
De to herrer på de lidt slørede billeder nedenfor, som ifølge direktør Anders Kronkvist Thorsager er det eneste slørede de kommer til at levere på Fyrklit, starter den 1. januar som henholdsvis køkkenchef og restaurantchef.
For at udfordre de to nye chefer, som ligeledes grundigere præsenteres herunder, har Fyrklit lavet en lille konkurrence, hvor de søger to gange to madanmeldere. Konkurrencen kan man finde via linket her til Facebook.
Hvad fik jer til at sige ja til jobbet som henholdsvis F&B-Chef og Restaurantchef?
Stefan: “Der er mange gode grunde, men som udgangspunkt er det fordi jeg virkelig brænder for mit fag og det at kunne give gæsten den ultimative oplevelse. Så med en restaurantchef stilling, synes jeg selv at jeg er godt på vej. Da jeg både kan have udfyldelse på opdækning, vin, personale m.m. Alle de faktorer som jeg synes der er med til at give gæsten en god oplevelse, fortæller Stefan.”
Simon: “Udfordringen i at bygge noget op, næsten, fra bunden og lave noget, som man kan kalde ”sit eget.
Jeg er stor tilhænger af helhedsindtryk og at man har medbestemmelse i forhold til indretning og koncept gør, at man kan skabe en helhedsoplevelse, fra gæsten træder ind af døren. Det tiltaler mig også meget, at vi på sigt selv kan begynde at dyrke vores egne urter, grøntsager samt opbygge samarbejde med lokale leverandører.”
Stefan.
Nu har I været på besøg nogle gange. Hvad er jeres indtryk af Fyrklit?
Stefan: “Udover den gamle kaffe du servere for os Anders, så er jeg positiv!
Synes det er supper hyggelige lokaler, som bare trænger til lidt tryllestøv, og så er udsigten jo næsten nok i selv, siger Stefan.”
Simon: “Jeg kan se et kæmpe potentiale i beliggenhed samt de rammer, som Fyrklit kan tilbyde. Jeg mener, at man med få midler kan løfte niveauet til nye højder, der følger lidt mere med tiden og bringer naturen indenforuddyber igen Simon.”
Hvad er jeres forventninger omkring at komme til det, nogen vil kalde Udkants-Danmark?
Stefan: ”Har ikke helt gjort op med mig selv, om hvad jeg skal forvente. Men jeg håber og tror på at vi kan være med til at give Hirtshals en restaurant i top klasse, og hvor folk har lyst til at komme igen.”
Simon: ” Det er jeg ikke så bekymret for, da jeg før har arbejdet i Blokhus, hvilket man også kan kalde for udkants Danmark. Min erfaring er, at udkants Danmark er langt mere modtagelig overfor ”legende” mad og jeg har altid følt mig taget godt imod og folk har altid været positive.”
Simon.
Hvordan ser I på det med at skulle hæve Fyrklits restaurant til næste niveau?
Stefan: ”Det bliver en spændende udfordring, som jeg håber vi kan leve op til.”
Simon: ”Jeg glæder mig utrolig meget, til at sætte mit præg på maden og gøre mit bedste for, at lave noget Hirtshals ikke har set før. Samtidig er vi meget opmærksomme på det område, vi befinder os i, og vi har respekt for det traditionelle”
Hvordan bliver jeres stil og koncept?
Stefan: ”Det bliver anderledes, men stadig med begge ben på jorden og hvor de klassiske grundelementer bliver respekteret.”
Simon: ”Vi er rigtig glade for naturen, vi vil gøre vores bedste for at få ført dette ind i restauranten, både maden, men i særdeleshed også helhedsoplevelsen.”
Hvad kan kommende gæster på Fyrklit se mest frem til?
Stefan ”En tosset kok og tjener, som bestræber sig efter at alle går fra Fyrklit med et kæmpe smil på læben og fyldte maver.”
Simon: ”God mad og hyggelig stemning.”
Vi holder restauranten lukket de først 13 dage af januar, undtaget for selskaber og kurser, hvad skal de dage bruges på?
Stefan: ”Rengøring, kaffe pause, indretning, masser af sjove ideer som skal afprøves før vi åbner, kaffe pause, menukort, kaffe pause. Det var lige i grove træk. Men vi skal nok få en masse at se til, det er jeg sikker på!”
Simon: ”Vi skal have finpudset restauranten og gøre os klar, til at tage imod en masse glade gæster. Kort sagt skal vi have styr på alle detaljerne, så vi kan lægge fuld energi i mad og betjening, når vi genåbner.”
Har I allerede nu nogle idéer til kommende events på Fyrklit?
Stefan: ”Ja en hel del! Der vil komme til at blive holdt vin og øl-smagninger, ”vesterhav og velvære”, bryllupsmesse, tema dage og en masse andet godt! ”
Simon: ”Ja, massere! Men det holder vi for os selv lidt endnu.. eller… det skulle havde været hemmeligt, men Stefan har afsløret en del af det.”
FlaskePosten byder hjerteligt velkommen til Hirtshals til Stefan og Simon!
Link til artikel med tidligere præsentastion af direktøren: Anders Thorsagers første 100 dage som chef på Fyrklit
Link til artikel om de forestående forandringer og nye tiltag: Niveauet hæves i restauranten på Fyrklit
Foto: Fyrklit.