Poul Winthers værker på Vendsyssel Kunstmuseum

Kunstneren Poul Winther var en flittig bruger af Grafisk Værksted i Hjørring, som nogle af hans udvalgte værker i maj vender tilbage til ved en udstilling på Vendsyssel Kunstmuseum.

179
Kunstneren Poul Winther hentede inspiration og materialer til sine værker på strandene i Vendsyssel. Foto: Ejgil Lihn (2007).

I dag ville maleren, grafikeren og tingfinderen Poul Winther være fyldt 80 år. Han blev født den 22. februar 1939 i Skagen og døde den 9. juni 2018 i København.

Den 11. maj 2019 slår Vendsyssel Kunstmuseum dørene op for mindeudstillingen “Poul Winther – Ting, ingenting og alting”. Her udfoldes hans særlige billedunivers centreret omkring opskyllet vraggods og andre strandfund fra Skagen. Udstillingen vises frem til den 18. august 2019.

Allerede nu er det muligt at opleve et udvalg af kunstnerens grafiske arbejder fra museets samling.

Grafiske arbejder fra museets samling

Som optakt og perspektivering til udstillingen Poul Winther – Ting, ingenting og alting (11. maj – 18. august 2019) vises et udvalg af Poul Winthers grafiske arbejder fra museets samling.

Værkerne spænder i teknik over litografi, linoleumssnit, træsnit, ætsning og koldnålsradering.

Grafikken suppleres af tegninger og skulpturer samt indlånte effekter fra Poul Winthers værksted i Skagen.

Desuden vises filmen “Havgus – sand i øjnene. Om maleren Poul Winther i Skagen” (2003) af Pier Maria Andersen.

Ophængningen vises 26. januar – 18. august 2019.

Kilde: Vendsyssel Kunstmuseum.

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments