Venteposition
Jeg sidder og venter
herude ved havet
jeg sidder og venter
ved næppe på hvad
jeg sidder og stirrer
i mod horisonten
og lytter til sølvmågens
ensomme kvad
i brændingens skumsprøjt
der fødes der drømme
de kastes i luften
og ind i mod land
her drømmene gribes
med udstrakte hænder
og kastes med længsel
igen over vand
Jeg sidder og venter
herude ved havet
mens solen går bort i
det flunkende hav
mens lyset det svinder
i tusmørkets stilhed
det synes som solen
har fundet sin grav
i tusmørkets time
da sker det til tider
at himmelen stadig
er svag lyserød
dog lyset skal slukkes
og mørket ta’r over
når dagen som solen
har slukket sin glød
Jeg sidder og venter
herude ved havet
i mørket jeg finder
min ensomme ven
jeg prøver at fange
de vildfarne drømme
men de bliver borte
i mørket igen
jeg sidder og stirrer
i mod horisonten
og genkalder sølvmågens
ensomme kvad
jeg sidder og venter
herude ved havet
jeg sidder og venter
ved næppe på hvad
Af lyriker og forfatter Poul Jansen i juli 2019.
