Ved havstokken
Det dufter af saltvand og evighed
når jeg står her ved havstokkens kant
det dufter af tanker og drømme
og af længsler der aldrig forsvandt
de ligger og vugger derude
og nægter at komme i land
de nægter at lade sig fange
lissom skumsprøjt og fygende sand
Det dufter af fylde og rumlighed
og af lysglimt man ikke kan nå
det dufter af brændingens brusen
og af tid som er gået i stå
her bølgerne lever og sender
et brøl mod det mægtige rum
og taler med tusinde tunger
mens jeg selv blot står ydmyg og stum
Det dufter af solskin og stjerneskær
og af tang som er skyllet i land
det dufter af talrige fodspor
der blev borte i havstokkens sand
jeg stirrer mod tanker og drømme
mod længsler der aldrig forsvandt
her hvor evigheden os favner
som en brise i havstokkens kant
Af lyriker og forfatter Poul Jansen, Hirtshals, juli 2018.
Forsidefoto: Jens Kranen.
