
Tøbrud
Jeg kaster lidt sne
mod den isnende rude
og håber dybt inde
på tøbrud min ven
og nok engang frostsne
jeg knuger i hånden
og kaster med længsel
mod ruden igen
Jeg bukker mig ned
og idet at jeg samler
en snebold som smelter
så ømt mod mit bryst
da ser jeg et vindu’
som åbner sig sagte
og øjne som misser
mod lyset fra øst
Jeg kaster lidt sne
i det frostklare daggry
fornemmer et tøbrud
det nu er på vej
på ruden der løber
små saltede tårer
og bag ved der ser jeg
du smiler til mig
Af lyriker og forfatter Poul Jansen november 2019.