To hvide roser
Der står to hvide roser
i solopgangens skær
de hilser dagens komme
med lys til hver især
snart fyldes morgengryet
med liflig blomsterduft
to hvide roser gløder
i gylden morgenluft
To hvide roser svajer
i blid sydvesten vind
de bukker og de nejer
og danser kind mod kind
i aftenstundens time
snart fjern snart ganske nær
to lette hvide roser
de har hinanden kær
To spinkle hvide roser
i solnedgangens skær
de venter nattens komme
men stjernelys især
blandt tusindvis af stjerner
i nattens svale luft
to hvide roser spreder
erindrings blomsterduft
Der står to hvide roser
som mistet har et blad
snart blad for blad vil falde
fra kronen hvor de sad
med vinden skal de svæve
hen til et fremmed sted
hvor hvide rosenblade
skal finde evig fred
Af lyriker og forfatter Poul Jansen, Hirtshals, juli 2018.
Foto: Pixabay.
