Sorgens stille stier
Din duft er på den pude
jeg holder i min arm
dit åndedrag den brise
jeg mærker blid og varm
to salte tårer sætter
erindring på min kind
af dine fagre lokker
i strid nordvesten vind
I brystet hjertet banker
og urets timer slår
en tankestreg er livet
imellem tvende år
vi fødes og vi danser
mens solen skinner kort
vi nejer og vi bukker
og går med solen bort
De smertefulde øjne
der før var som en fest
de alvorsfuldt fortalte
vi blot er her som gæst
på sorgens stille stier
du altid var mig kær
skønt angst og fjern i blikket
du altid var mig nær
Den sidste tid da gik vi
de vanskelige skridt
og efterlod et minde
som immervæk er mit
med lyset ved din side
du gik den længste vej
men selvom om du er borte
du stadig er hos mig
Af lyriker og forfatter Poul Jansen, Hirtshals, september 2018.
