Sangfuglereden
Nu samles de atter i flokke
vemodigt de vinker farvel
til reden hvor nyt liv det fødtes
og blev til en del af en selv
nu sidder i busken en tomhed
hvor livet i våren blev skabt
blandt grene og visnende blade
den sidder alene fortabt
Der sidder en rede i busken
en samling af dun og af strå
en samling af tidlige minder
som sangfugle de skønner på
i reden nu sidder tilbage
små stumper af knust æggeskal
samt ekko af forårets suk fra
en unges uheldige fald
De fleste er fløjet fra reden
det hjem som de fyldte engang
nu skal de som fædrene ophav
bringe verden lidt glæde og sang
dog vemodet sidder tilbage
blandt skaller blandt dun og blandt strå
små tanker små længsler små drømme
som midt iblandt trygheden lå
Farvel kære livsglade sangfugl
farvel kære livsglade ven
farvel kære livsglade stemme
som altid vi mindes igen
du bringer os lyset hvert forår
du bringer den svalende vind
du smelter den iskolde tåre
som frosten har sat på vor kind
Af lyriker og forfatter Poul Jansen i september 2019.
