Plantagen
Plantagen bag vestkystens klitter
er dufte af gran og af hav
af mange for længst glemte minder
og af muld og af mos og af lav
herude hvor kragerne vender
når sandflugten søger mod øst
her bøjer jeg trodsigt min nakke
og mærker et sug i mit bryst
Jeg stirrer mod træernes kroner
på skyer der drager af sted
og ser ned på ivrige fødder
der betror at de også er med
en skovdues røst i det fjerne
forvilder sig ind i mit sind
jeg smager på skovduens stemme
og puster den ud som en vind
I skumringens blålige time
plantagens er fredfyldt som få
jeg hilser godmodigt på tiden
der som jeg også ønsker at gå
blandt graner og løvtræers kroner
blandt bække og læskende væld
blandt skovbundens blåbær og porse
jeg plukker en del af mig selv
Af lyriker og forfatter Poul Jansen, Hirtshals, august 2018.
