På perronen
Jeg står på perronen og venter
min kuffert er gabende tom
men det er for sent nu at pakke
for sent til at vende sig om
og tage fra skabenes hylder
det gamle og udslidte tøj
på perronen der høres en stemme
blandt en højtalers skrattende støj
Jeg står på perronen og venter
og genkalder tidernes gang
fra daggryets fødsel i øst til
en nattergals drømmende sang
jeg genkalder brændingens rytme
dens smukke melodiske fred
og det store og glitrende havspejl
imod himlens uendelighed
Jeg står på perronen og venter
snart skumringen spreder sit slør
snart stjernen vil kalde fra oven
og åbne til lyset sin dør
svagt høres at toget sig nærmer
ved skinnens metalliske kvad
træt jeg slæber min gabende kuffert
just som slipstrømmen fanger et blad
Jeg står på perronen og venter
men slipstrømmen suger mig ind
og sammen med bladet jeg fanges
af slipstrømmens hvirvlende vind
og netop som alt bliver roligt
på skinnernes snorlige vej
lidt vemodigt min tomme bagage
den sig lukker om bladet og mig
Af lyriker og forfatter Poul Jansen i august 2019.
