Kimingen
Den ligger langt ude og venter
på de tanker som sendes af sted
og den venter på længsler og drømme
samt det storsind som også skal med
og så føres de ud over havet
bag ved kimingen alle bli’r gemt
og her genfindes barnet i sindet
dette barn som jeg aldrig har glemt
Hvor havet og himmelen mødes
lever roen og her findes fred
her har frihed og frisind en bolig
tæt på verdens uendelighed
midt på stranden med tomhed i blikket
trækker kimingen mig til sig hen
hen mod storhedens luftige vælde
til min rare tålmodige ven
Langt ude hvor havfugle trives
dette sted under himmelens hvælv
dette fristed hvor aftenen rødmer
her man finder en del af sig selv
her er hjemsted for længsler og drømme
samt for storsind og tankernes spind
her hvor havet og himmelen mødes
altid blæser den frigjorte vind
