
Glædelig jul
Når i tusindvis af stjerner
blinker til os julenat
er der en som lyser klarest
og som blev på himlen sat
for at vi kan finde vejen
til en jomfru ung og køn
som har trodset verdslig visdom
og har født en kongesøn
I en stald i Mellemøsten
midt i byen Betlehem
havde Josef og Maria
fundet sig et usselt hjem
for Maria skulle føde
det var svært at få logi
svært at finde sengepladsen
som hun kunne føde i
Så hun fødte på et leje
som var gjort af halm og hø
og de kaldte barnet Jesus
der med tiden satte frø
stadig vokser i hans fodspor
en buket af kærlighed
en buket af evigheden
en buket af indre fred
Tvende tusind år er gået
siden fødslen julenat
stadig lyser klarest stjernen
som på himmelen blev sat
for at fejre det mirakel
at en jomfru i sit skjul
skulle føde vores frelser
lad os ønske glæd’lig jul
Af digter og forfatter Poul Jansen i julen 2019.