Bryllupsbilledet
Hvor var vi dog unge dengang
du sidder med blomsten i skødet
jeg husker din stemme var grødet
den dag da du gav mig dit ja
vi svang os i ungdoms lianer
vi sejlede på oceaner
en rejse der bragte os langt
vi rejste mod syd og vi rejste mod nord
vi rejste mod vest og mod øst
men altid ja altid med længsel
mod den fjerne og fremmede kyst
Hvor var vi dog unge dengang
da livet var lyst som en stjerne
da blikket det gik mod det fjerne
hvor drømmende farede hen
mens fremtiden forekom sikker
vi samlede livsmosaikker
af regnbuens smukke pastel
vi dansede tango til livets musik
nød fuglenes triller og sang
blandt solmodne længsler og drømme
og blandt blomster på vænge og vang
Hvor var vi dog unge dengang
dit hår hænger glansfuldt og rødligt
du duftede kærligt og sødligt
som vårhavens vækster i blomst
nu er det som om vi fornemmer
lidt træthed i fuglenes stemmer
når solen den langsomt går ned
vi rejste mod syd og vi rejste mod nord
vi rejste mod vest og mod øst
mens solen den synker med vemod
vi nu skuer den fremmede kyst
Af forfatter og digter Poul Jansen i juli 2020.
