Brændt af
Hun griber efter flasken
og hælder i sit glas
så stirrer hun mod døren
her fra sin vante plads
men den forbliver lukket
skønt klokken snart er ti
måske han blot har glemt det
måske han gik forbi
Endnu en slat er drukket
blot en blandt mange fold
og nok en øl bestilles
fra kassen ikke kold
snart gule fingre varmes
af cigarettens glød
mens hvidlig aske drysser
som sne i hendes skød
Da drejer dørens håndtag
en fremmed træder ind
og puster til den tomhed
som fylder hendes sind
han lovede at komme
ja det er ganske vist
nu smiles til en fremmed
skønt blikket det er trist
Hun griber atter flasken
og fylder glasset halvt
jeg kommer lidt i otte
var det hun fik fortalt
og mere aske drysser
på hendes pæne skrud
mens læber sætter mærker
da glasset drikkes ud
Hun rejser sig fra stolen
og vifter aske bort
der rettes lidt på kjolen
som virker alt for kort
den skulle gøre indtryk
på ham der aldrig kom
på ham hvis plads ved bordet
stod måbende og tom
Af lyriker og forfatter Poul Jansen i februar 2018.
Foto: Per Frank Paulsen.
