Angelina Juanita Isabel
Hun kom gående langs havets hvide brænding
vinden legede med hendes sorte hår
hjertet bankede så heftigt da jeg så på
hendes slanke ben og forårsglade lår
Meget længe så vi kærligt på hinanden
vi var sammen til at dagen gik på hæld
hun fortalte hendes navn var Angelina
Angelina Juanita Isabel
Hele tiden var vi sammen med hinanden
solen skinnede vi smilede om kap
Angelina’s hænder altid var i mine
hendes brune blik i drømme kun jeg slap
Hede kroppe vi i havet kunne svale
hede kys de strømmed’ som et kildevæld
jeg vil altid elske kønne Angelina
Angelina Juanita Isabel
Mange år har vi spadseret langs med stranden
ofte vinden den har været os imod
vi har kæmpet os igennem stærke storme
dette ligger vist i vores varme blod
Men når vinden den har været os i ryggen
heftig elskov vi har skænket til os selv
og jeg kysser nu igen min Angelina
Angelina Juanita Isabel
Nu er håret hvidt som havets brede brænding
vi si’r tak for hver en dag som vi nu får
hjertet banker stadig heftigt når jeg skuer
hårets bølgepragt i vinden hvor hun går
Meget kærligt ser vi stadig på hinanden
nu godnat en dejlig dag igen på hæld
nu godnat min egen skønne Angelina
Angelina Juanita Isabel
Af lyriker og forfatter Poul Jansen i 2008/2012/2018.
Foto: Catwizle Production.
