Stykket er Vendsyssel Teaters største satsning til dato, og interessen for at se forestillingen er stor. Der er allerede solgte 80 procent af billetterne til stykket, som spiller fra den 19. september til 20. oktober. Jakob Højlev Jørgersen har rollen, som maleren Poul Anker Bech.
– Jeg prøver ikke at lade som om, at jeg er ham eller lure ham af. Vi har noget hår og briller, som ligner. Vi prøver, at gå ind i, at det er almen menneskeligt, og at vi selv kender til sorg, tvivl og lune. Det arbejder jeg på i stedet for at lave en biografisk nøjagtighed, siger Jakob Højlev Jørgensen til Jesper Christiansen fra TV2 Nord.
Maleren Poul Anker Bech tvivlede hele sit liv på, om de billeder han skabte var gode nok. Tvivl, skabertrang og jagten på anerkendelsen er centrale elementer i det billede, som tegnes af maleren.
– Jeg vil gerne, at man tager en stor varm pulsfornemmelse med ud, som handler om, at vi er i live, og at livet er skrøbeligt, og at det tvilv, som vi alle føler er en god ting. Det handler om, at tvivlen er en god modstand, så vi kan skabe noget endnu mere fantastisk, siger instruktør Ina-Miriam Rosenbaum.
”Det tabte land” er skrevet af dramatikeren Jesper Bræstrup Karlsen.
Musikken er komponeret af Nicklas Schmidt og indspillet af Aalborg Symfoniorkester.
Kilde: TV2 Nord.