Fra på mandag kan man også sende pakker og breve fra Høj Datas butik i Nørregade.
– Vi har tidligere haft Post Danmark i vores butik i Sindal og er glade for at kunne byde dem velkommen igen, siger Tommy Høj.
– Vi kan tilbyde et fuldservice sortiment fra Post Danmark. Det vil sige, at vi også kan håndtere rekommanderede breve og pakker til udlandet, hvilket ikke tidligere har været muligt her i Hirtshals. Det har man skulle køre helt til Hjørring for at klare, til stor gene for blandt andet de mange virksomheder i området, tilføjer Tommy Høj.
Udover at håndtere breve og pakker, kan man også købe kuverter og emballage til forsendelse. Selve servicen starter først på mandag.
Ligesom man naturligvis også kan afhente pakker i butikken. Postshoppen er åbent i hele butikkens åbningstid.
Jeg håber på at det bliver bedre end i Brugsen hvor man skal stå i lang kø for at få en pakke