Panelet bestod af fhv. Skatteminister Karsten Lauritzen V, borgmester Arne Boelt A, minister for udvikling Rasmus Prehn A og 2. Viceborgmester Henrik Jørgensen V. Venstres kommuneforeningsformand Ove Jacobsen, bød de fremmøde velkommen, og var i øvrigt aftenens moderator.
For de to fra Borgen, blev aftenens debat indledt med 20 armbøjninger, sammen med halinspektøren, ude i gangen.
De fire garvede politikere startede hver især med et indlæg til aftenens emne.
Arne Boelt havde fået æren af at være den første i talerækken. Han fortalte konkret om de økonomiske udfordringer der er på især Sundhed-,Ældre- og Handicapområdet. Hvordan de mange retskrav på området, udfordrer Hjørring Kommunes økonomi, herunder især omkostningerne til psykiatrisk syge borgere.
Arne Boelt anser det nødvendigt med en skattestigning, hvis muligt.
Den næste i talerækken blev Karsten Lauritzen
Der skal kommunalt selvstyre og rettelighed til, hvilket skal udformes som lovkrav. Der er forskel på at bo i København og Hjørring, Den økonomiske ramme på 3,5 mia til socialvelfærd batter ikke.
Ligeledes gav Karsten en forklaring på det demografiske træk, samt om nødvendigheden af at rette op på “det skæve Danmark”. Altså ved en udligningsreform at rette op på forskellen mellem de fattige og de rige kommuner. Han fortalte endvidere, at han havde gemt den tidligere regerings forslag til en udligningsreform. En reform, som socialdemokraterne stemte imod. Men som han sagde til Rasmus Prehn: ”Jeg vil bare juble, hvis I kan gøre det bedre. Men omvendt forbeholde jeg mig retten til at kritisere, hvis I lander et dårligere resultat”. Han afsluttede med at sige, at Venstre fortsat vil arbejde for en fair fordeling.
Rasmus Prehn:
Har stor interesse for hvad der sker lokalt og roser mødet og fremmødet. Ville gerne kunne bruge flere midler på ældre, skoler og børnepasninger ligesom kultur – men Danmark skal kunne hænge sammen. Hvordan undgår vi uligheder i udligningen, kan økonomien blive harmonisk uden at blive for presset og samtidig opretholde et okay serviceniveau uden at presse og stresse medarbejderne. Man kan ikke presse citronen mere. Strukturreformen – kaldet Bermudatrekanten – centralisere – besparelser – krav til kommunen – og midt i det forsvinder velfærden. Der har været sparet i for mange år. Hvor hårdt skal kommunerne straffes for at sætte skatten op ?
R:P. har ikke noget imod privat aktiviteter, men der skal være loft over. Udligningen er for kompleks. Regeringen kommer med et udspil i 2019 som vil skulle træde i kraft 1.1.2021, men det bliver svært. Det er ikke let at stille alle tilfredse.
Den sidste indledning kom fra Henrik Jørgensen
Udligningsreformen er svær, det er godt med udspil, men kommer der også penge? Henrik glæder sig til at se udspil fra Socialdemokraterne.
Er der mulighed for at bruge penge på friskoler og friplejehjem? Hvordan bruger vi pengene, skal vi fedtspille om hvad der skal lukkes og hvor der skal skæres ned? Skønt med puljer som uddeles, men satspuljer giver ingen ting, de smuler. Hjørring kommune er kommet langt efter kommunesammenlægningen, men også dette skal vi straffes for.
Efter en indlagt pause var der spørgsmål fra salen.
Der var mange spørgsmål fra salen, og de fire politikere var gode til at give nogle fyldestgørende svar, der var dog også nogle sjove svar og bemærkninger så som
”60 kommuners slogan: HØJ SKAT LAV SERVICE”
Der var en general frustration over hvordan udligningens reformen fungerer, bl.a. kan der nævnes, at det giver øget tilskud med flere udlændinge, der er bare den forskel, at i København og Nordsjælland er det udenlandske akademikere med høje lønninger der giver tilskud, hvor det i fx Hjørring er ikke uddannede udlændinge. Samt at kommuner med etagebyggeri får yderligere tilskud, men der er jo forskel på etagebyggeri med udsigt over Øresund, med en tårnhøj husleje, og små mindre gode lejligheder.
Rasmus Prehn ønsker at arbejde videre med udflytningen af statslige arbejdspladser.
Aftenens debat blev holdt i en god og positiv tone.
Foto: Hanne Hvidegaard.
det var et tamt debatmøde