Portræt af den socialdemokratiske lokalpolitiker Thomas Klimek

Politik karakteriseres som et kynisk spil allerede i overskriften til et portræt af den socialdemokratiske lokalpolitiker Thomas Klimek i magasinet Danske Kommuner.

229
Thomas Klimek mellem de socialdemokratiske byrådskollegaer Peter Duetoft og Laila Zielke. Foto: Arkiv.

Thomas Klimek (S) har været opstillet til folketingsvalget for SF i flere år, men har i dag fundet sig til rette i kommunalpolitik for Socialdemokratiet i Hjørring Kommune.

I sin tid i SFs landsledelse lærte han at spille det kyniske politiske spil, der har gjort overgangen til kommunalpolitik nemmere. Og så mener han, at man skal holde sig ude af kommunalpolitik, medmindre man har et klart program for, hvad man vil, lyder det indledningsvis i portrættet af Thomas Klimek i magasinet Danske Kommuner.

– Jeg kom i den hårde skole, hvor der blev gået til stålet. Det var heller ikke nogen hemmelighed, at vi var hårde ved hinanden. Det kunne man jo også læse i aviserne. Man får hård hud på fingrene, og lærer at stå imod de ting man møder i politik. Derfor synes jeg heller ikke, at der er mange ting, der har overrasket mig i kommunalpolitik, siger Thomas Klimek.

– Da det gik op for mig dagen efter sidste valg, at stemmetallet muliggjorde, at jeg kunne blive udvalgsformand i stedet for menigt medlem, ændrede det hele mit setup sig for, hvad jeg ville bruge de næste fire år til. Jeg brugte en måned sammen med min direktør på at lægge en plan for de næste fire år. Den har vi fulgt slavisk lige siden, og det betyder, at vi på de to år siden valget har fået gennemført det, jeg troede, jeg skulle bruge to perioder på som menigt medlem, siger Thomas Klimek.

– Jeg mener grundlæggende, at det er fuldstændig afgørende, at en lokalpolitiker har et arbejdsprogram og har gjort det klart, hvad de vil med indflydelsen, inden man går i gang. Jeg synes, der er mange, der ikke har gjort sig de tanker. For mange stiller op, fordi de for eksempel engang har været med til at forhindre at en eller anden vindmølle blev stillet op i nabolaget. Det er jo ikke et politisk grundlag, og så synes jeg man skal holde sig væk fra politik, fortsætter Thomas Klimek.

På den politiske front har Thomas Klimek som også flere gange omtalt her på netavisen i halvandet år arbejdet sammen med partifællen Mai-Britt Beith samt et enigt byråd om Hjørring Kommunes nye Ungestrategi.

Den kalder den selv for landets mest ambitiøse, hvor der er blevet afsat 60 millioner kroner til et forstærkede indsatser, der blandt andet omhandler mere virksomhedssamarbejde.

Læs hele portrætter med abonnement her: Danske Kommuner

 

0 Kommentare
Inline Feedbacks
View all comments